loader

Gruppe for singlekvinder

Bliv en bedre single!

De fleste oplever at være single på et eller andet tidspunkt i livet. Nogle oplever det som korte mellemstationer, mens andre lever som singler i flere år. Mange singlekvinder oplever, at det kan være svært at finde en kæreste, og det skaber en masse tanker… Er der noget i vejen med mig? Gør jeg noget forkert? Er jeg bare kræsen? Finder jeg nogensinde én at dele livet med? Måske fylder disse tanker og følelser en del og påvirker i højere og højere grad selvværdet.

Et fællesskab

Jeg har skabt denne online gruppe, da jeg får mange henvendelser fra kvinder, der netop kæmper med denne problematik. Derfor føler jeg, at der er et behov for et rum, hvor kvinder i samme situation kan dele deres oplevelser, frustrationer og tanker omkring singlelivet.

Formålet med gruppen er at få nogle redskaber til at finde en ny kæreste og samtidig lære at føle sig tilpas i singletilværelsen. For eksempel når veninderne begynder at få børn, når de andre går til parmiddag eller om søndagen, hvor det ville være dejligt at se film med kæresten.

Hvad får du ud af det?

  • Du kommer til at være en del af en gruppe singlekvinder, som står i samme situation som dig
  • Du får redskaber, der hjælper dig med at kaste lys over de strategier, du bruger, når du opsøger en potentiel partner
  • Du får hjælp til at konstruere ny strategier samt anfægte de blokader, der måtte være i forbindelse med at finde den helt rigtige
  • Du får muligheden for at se tilbage på din kærlighedshistorie og kaste lys over nogle (måske uhensigtsmæssige) handlemønstre – hvad gik der galt, og hvad kan gøres anderledes?
  • Du  får hjælp til at analysere, hvem du tiltrækkes af og hvorfor
  • Du får redskaber til at identificere fremtidige ønsker i forbindelse med et parforhold
  • Du får redskaber til at tackle de øjeblikke, hvor du bliver overvældet af svære tanker og følelser
  • Du får redskaber til at trives med singlehverdagen

Hvorfor er det aktuelt for dig?

Singlelivet kan være fantastisk sjovt og befriende men også omfatte følelsen af ensomhed, at være udenfor og paniske tanker, om man nogensinde kommer til at finde én, hvor det hele går op i en højere enhed. I denne gruppe griber vi fat i disse udfordringer, så du både får redskaber til at finde en partner samt lærer at hvile i dig selv og din situation.

Praktiske ting

  • Online gruppe for singlekvinder
  • 4-5 deltagere per gruppe
  •  5 gange i alt
  • 14 dage imellem hvert møde så der er mulighed for at integrere de redskaber, du får med fra gruppen
  • Hver anden mandag fra kl. 20.00-21.30

Pris: 2000 kr.

Tilmelding

Tilmelding sker via kontakt@psykologenkoebenhavn.dk. Skriv “Singlegruppe” i emnefeltet.