loader

Terapi unge

psykolog til unge KøbenhavnSom psykolog tilbyder jeg samtaler med unge, da mange unge mennesker står over for store udfordringer. Unge møder i deres hverdag mange krav, som kan være mere eller mindre udtalte.

Blandt sådanne krav er for eksempel sociale egenskaber, fysisk fremtræden og faglig formåen. Samtidig er tempoet meget højt, og unge har ofte gang i mange medier og kommunikationsflader på samme tid. Man måske som forælder være tilbøjelig til at råde den unge til ”at trække stikket”, og at det ikke altid er nødvendigt at være på. Her er det imidlertid vigtigt at forstå, at der i ungdomskulturen hersker sammenhænge og spilleregler, som det ofte ikke er muligt for forældre at have et rigtigt indblik i. Således kan den unge komme til at stå meget alene med en oplevelse af at være forfejlet og anderledes på trods af, at forældrene utroligt gerne vil hjælpe.

For nogle unge vil det udvikle sig til kriser af forskellig art. Det kan være problemer med lavt selvværd, mobning eller konflikter med forældrene. Ungdommen er en vigtig og sårbar periode i et menneskes liv, og den unge kan måske i en periode have brug for støtte til at navigere fornuftigt i den moderne verdens krav på en måde, der respekterer og understøtter selvstændighed. Samtidig vil det være centralt, at den unge lærer at sætte grænser og drage god selvomsorg.

Jeg tilbyder skræddersyede psykologforløb til unge med eller uden forældre centralt i København. Metodisk benytter jeg mig af teknikker fra kognitiv terapi, ACT og mindfulness.